Kom og oplev gastronomi

Kom og oplev gastronomi, økodrinks, tips til hvordan du skaber den fede altan eller tagterrasse på Onkel Dannys Plads i dagene 19. august – 21. august.

Venligboerne inviterer til fællesspisning med lækkerier fra Mellemøsten, og Mandela byder på Sydafrikansk Street Food fra grillen.
Du kan også prøve en Camping Brunch serveret af Bite Me Crew. Råhuset inviterer til foredrag med vinsmagning og efterfølgende koncert med bandet Fragment.
Hold dig opdateret via eventet her.

Fredag 19 august og Lørdag 20 august 14.00-19.00
Cafe Mandela serverer Sydafrikanskinspireret Street Food Rulle med kylling eller vegetar. Pris 70 kr.

Fredag 19. august
Onkel Dannys Plads: Kl. 15.00 – 22.00
Maté Maté 15.00-22.00
Nørrebrew består af 13 gamle kammerater, der laver Nørrebros originale yerba maté iste, Maté Maté. Yerba maté er en grøn te fra Sydamerika, der både er populær for sin smag og for sit høje naturlige koffeinindhold.
Maté Maté er økologisk og rigtig lækker i drinks, så derfor er det oplagt at der bliver serveret økologiske cocktails, både med og uden alkohol.

Fredag 19. august
Altan-Alferne Onkel Dannys Plads: Kl. 15.00-19.00
Kom og få tips til hvordan du skaber en grøn oase på din altan, eller den fede tagterrasse i din andelsbolig forening.
Altan-alf projektet TAGPARADISET på Vestervang Fritidshjem vandt Den Store Landskabspris 2014!
Altan-alferne.dk er et urbant gartnerfirma. Vi indretter, planter og vedligeholder alt det grønne på din altan, terrasse eller i forhaven, så du får glæde af den året rundt. Altan-alferne gør det praktisk og økonomisk overkommeligt for dig at inddrage altanen som lejlighedens ekstra grønne rum med uendelig højt til loftet. Boe Sallingboe udgav sidste år bogen “Naturen ind i Byen”.

Råhuset: Fredag 19. august Kl. 19.00 – 21.00
“Mit Liv med Vin og Musik foredrag med Jens Rømer
Da jeg, sammen med min kone Birgit Rømer og vores to små børn, valgte at flytte fra Hillerød til Vacqueyras i det sydlige Rhône-vindistrikt i Sydfrankrig, var det uden nogen form for økonomisk sikkerhed. Men drømmen om et liv i det sydfranske var stor, så vi tog chancen.
I min bog, ”Mit Liv med Vin og Musik”, som netop er udkommet, fortæller jeg om mit liv med musik og vin – de to passioner, som har fyldt mit liv med intense oplevelser. Jeg fortæller om min interesse for musik, om at udøve musik og om, hvordan frankofilen i mig, og dermed også min store passion for vin, blev født.
Det er også en rejse rundt i Languedoc og Rhône-vindistrikterne, hvor jeg besøger 18 forskellige økologiske og biodynamiske vinproducenter. Og så har jeg lavet det lille eksperiment at lade nogle af mine musiker- og komponistvenner inspirere til at skrive ny musik til vinene. Jeg gav hver musiker/komponist et par flasker af en udvalgt vinproducents vine til at lade sig inspirere af. Resultatet af dette er der kommet 21 stykker musik ud af, som kan høres, gerne til et godt glas vin, på bogens to indlagte CD’er.
Alt dette skal I høre om i aften, og I skal naturligvis også smage nogle af vinene og høre den musik, som er blevet skrevet til dem.

Fredag 19 august
Råhuset; Kl. 21.30 – 23.30
Fragment præsenterer Daniel Som Hansens iørefaldende melodier i et groovy og funky univers. Vi glæder os til at dele det med jer!

Daniel Som Hansen har i mange år arbejdet på en række sange der er udsprunget at forskellige episoder fra hans liv. Disse sange er udgangspunktet i bandet Fragment, der præsenterer de iørefaldende melodier i et groovy og funky univers. Vi har arbejdet ihærdigt i snart to år og vi glæder os til at dele disse musikalske verdensfragmenter med jer alle.
Døren åbner kl. 21.00

Lørdag 20. august
Onkel Dannys Plads Kl. 14.00-22.00
Maté Maté 15.00-22.00
Mandela Sydafrikansk Barbeque

Forsamlingshuset Kl. 17.00-20.00
Kom og spis lækker mad fra Mellemøsten, når VenligboHus og flygtninge inviterer til fællesspisning.
Der serveres både vegetariske retter og kødretter:
Vegetarisk: Tabouleh, hummus, falafel, tzatziki, marinerede peberfrugter, fladbrød, ris/risnudler med gurkemeje og kartoffelkager.
Kød: Kylling i citron/olivensauce og kebab i tomatsovs.
Drikkevarer kan købes:
Sodavand kr. 10,- Øl kr. 20,-
Pris: kr.35,- pr. person, som indbetales ved tilmelding via MobilePay: 30699741 (Louise Dalsgaard, Venligboerne)
Tilmelding og betaling senest den 13.8.

Søndag 21. august Kl. 10.00-12.00
Bite Me Crew
Hvordan skal æg egentlig serveres? Og kaffen brygges? Og hvorfor fanden spiser alle brunch? Det forklarer [etikede] selvfølgelig over en 6-retters…Brunch med alt det der hører sig til inklusiv drikkevarerne! Men med bundsel-brændere, pipetter, reagensglas og kemiske reaktioner. Du inviteres til en brunch, der bliver en komplet forandring fra de helt velkendte ingredienser til kemi- og fysik-eksperimenter samt godt gammeldags camping-arbejde udført ved bordene.

Ny Nordisk Camping-Brunch er en del af [etikede] projektet, som over 20 forskellige popup middage skriver en kogebog om med fokus på rammerne for vores måltider, en slags moderne etikette.
Køb din billet her: http://madbillet.dk/show/event/ny-nordisk-camping-brunch