Forsamlingshus

SAMSUNG CSC

Festlokaler
(til møder, se her)
Skal du holde bryllup, konfirmation eller fødselsdag, har vi unikke rammer for festen på Onkel Dannys Plads, beliggende i Den Brune Kødby. Forsamlingshuset ligger 5 min fra Hovedbanegården, lige i hjertet af Vesterbro. I sommerhalvåret er der også mulighed for at rykke festen udenfor på pladsen.

Kapacitet (maks.):
50 personer
Fredag eller lørdag 8000,- begge dage 12.000 kr.
søndag: 6000,- kr.
For møder, med mere (mandag til torsdag) se her
Booking dage: https://kk.halbooking.dk/default.asp?pid=21&skift=1

Hvis du ikke er bruger, skal du registrere dig som ny bruger

Udstyr i lokalet :
Tekøkken med industriopvasker
Projektor
Fadølsanlæg (leje 500 kr)
13 borde (140×80 cm)
55 stole

Køkken og service

Fuld service til 50 personer. Der er kaffefiltre til kaffemaskinen, men te og kaffe skal selv medbringes.

Fremgangsmåde ved festleje:
Lokalerne udlejes efter “først til mølle”-princip.

Fremvisning

Du kan få fremvisning af Forsamlingshuset onsdage i lige uger mellem kl. 16 – 17. Aftale om fremvisning skal gøres via mail til: ODPlokaleleje@kk.dk

Kontrakt
Ved al festleje, bliver der lavet en kontrakt. Kontrakten kan udarbejdes i forbindelse med fremvisningen af lokalet. Opret dig venligst som bruger i bookingsystemet inden fremvisningen https://kk.halbooking.dk/default.asp?pid=21&skift=1

Reservation vs. booking

Vi reserverer ikke lokaler. Derfor er det en god idé at se om lokalet er ledigt inden du henvender dig. Lokalet bliver først booket til fest, når der er lavet kontrakt. Du kan se om lokalet er ledigt her: https://kk.halbooking.dk/default.asp?pid=21&skift=1

Lejeperiode ved festleje
kl. 11:00 til kl. 05:00 den efterfølgende dag.

Dørkode til lokale mm.
Koder til indgang skrives på kontrakten, derfor er det vigtigt at du gemmer den.

Skrald og flasker
Der er både en skraldecontainer og en flaskecontainer i området. Disse vil der blive informeret om ved fremvisningerne.

Rengøring
Rengøring er inkluderet i prisen. Lejer skal dog sørge for at tørre borde, stole samt alle anvendte overflader i køkkenet af. Ligeledes skal alt festudsmykning fjernes inden lejer forlader lokalet.

Depositum

Vi bruger ikke depositum. Vi forbeholder os retten til at sende en ekstraregning på 1.500,- kr., hvis ekstraordinær rengøring er nødvendigt.

Lokalet skal afleveres i samme stand, som det blev modtaget. Skrald og alle medbragte ting skal være væk, så rengøringspersonalet kan komme til køkken, gulve og toiletter.

Betaling
Lokalelejen skal betales online via bookingsystemet. Forfaldsdatoen er senest måneden ud plus 30 dage,fra kontrakten er underskrevet.

Fadølsanlæg

Du kan leje et fadølsanlæg for 500,- kr. Du kan købe fustager igennem os eller selv lave en aftale, med en fadølsleverandør. Sørg for at tilkoblingssystemet passer med Tuborgs anlæg. Fustager (25 liter) købt gennem Onkel Dannys Plads koster 800 kr.

Følgende findes ikke i lokalerne
Musikanlæg, viskestykker, klude, fade, skåle, serveringsbestik, skærebræt, knive, øser, paletknive og den slags.

Rygning
Rygning er, jvf. reglerne i Københavns Kommune, ikke tilladt i lokalet. Heller ikke ved fester.

Adresse: Onkel Dannys plads 5, 1711 København V
Booking telefon: 21512415 (kl. 10:00-12:00, man-tor)
E-mail: ODPlokaleleje@kk.dk

TILGÆNGELIGHEDSINFORMATION – for alle handicapgrupper