Fernisering og Torsdagsbar!

Hermed inviteres alle kunst- og jazzinteresserede til fernisering og torsdagsbar i JazzDanmarks lokaler på Onkel Dannys Plads på Vesterbro i København

JazzDanmark har lånt Poul Helge Jensens fine jazzmusikerportrætter, og dette fejrer vi torsdag den 11. april.
Pouls datter Sara Indrio åbner udstillingen, der blandt andet viser Christina von Bülow, Hugo Rasmussen og flere andre jazzikoner.
Så kom og se malerierne med egne øjne, start weekenden lidt tidligt ind og hyg dig med andre jazzinteresserede og sekretariatet hos JazzDanmark.

Om kunstneren:
Poul Helge Jensen (arkitekt og akvarelmaler 1929 – 2018) var lige til sin død kendt i det Københavnske jazzmiljø som stamgæst ved koncerter rundt om i byen i over halvtreds år og indtil sin død i en alder af 89 år.
Efter at have trukket sig tilbage fra sin stilling som lærer i tegning og akvarel ved Kunstakademiet i København, intensiverede han sit virke som maler og tegner. Jazzmusikerportætterne er malet i løbet af en årrække på ti år inden hans død, og er venligst udlånt af musikere og pårørende selv til at hænge på JazzDanmark.