FREDSLØB 2018

Lørdag d. 26. maj kl. 12 afholdes der FREDLØB 2018 med start og slut fra Onkel Dannys Plads.
Fredsløb er et initiativ taget af TID TIL FRED – aktiv mod krig, og for fjerde år i træk spreder vi på denne måde budskabet om fred i København.
Den virkelighed der udspiller sig lige nu både i Danmark og også i resten af verden, kræver at VI RYKKER PÅ GADEN, og viser at DER FINDES og AT VI VIL EN ANDEN VEJ. Den voldsomme oprustning vi ser, er helt uden fornuft og giver intet godt til udvikling af vores samfund. Oprustningen sker på bekostning af velfærd, miljø og menneskeliv. Vi har brug for at al energi bliver fokuseret på løsninger der bringer os tættere på en fremtid hvor hele klodens befolkning kan leve i balance med naturen uden fattigdom, hungersnød og ikke mindst i fred.
Med fredsløb samler vi forskellige grupper, der på hver deres måde arbejder med aspekter af freden eller bagsiden af det modsatte ”krig”. Vi sætter fokus på alle vores forskellige budskaber – alt det der kan gøre bedre, og vi gør det på en positiv, kunstnerisk og dialogsskabende måde.
Vigtigt er at vi inviterer mennesker til at være med, mennesker der ikke normalt deltager i aktivistisk arbejde. Familier der kan være med i stedet for en tur på legepladsen. Fredsløbet giver altså mulighed for at lave noget direkte fredspolitisk og aktivt med børnene
I år starter og slutter vi på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Vi har en times indskrivning og udlevering af løbseffekter/kort m.m., der vil være sminkebod og få fixet din cykel workshop, pynt dig selv og din cykel workshop. Herefter vil der være tre timer til at komme rundt på de forskellige poster der er placeret delvist i Indre By og delvist på Vesterbro. I år vil vi forberede en del af fredsmanifestationer på posterne således at de automatisk bliver til et kunst-objekt vi kan bruge til den efterfølgende vandre-udstilling om årets løb. Vi afslutter løbet med to timers ”fredsplads” på Onkel Dannys Plads, med blandet underholdning for børn og voksne, indslag af pro-fred-politisk musik, samt præsentation af de forskelige deltagende grupper.
De deltagende grupper i år er indtil videre; Kunstnere For Fred / Fredsgartnerne / Fredsvagten / Dansk Kurdisk Kvindeforening / Folkebevægelsen mod Nazisme / Valby og Sydvest mod Krig / Østerbro Krammeklub / Den Palæstinensiske Nationalforsamling i Danmark / Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid. Vi samarbejder desuden med Venligbohuset og Sygklister (Dansk Cyklistforbund) om en del af afviklingen.
Cat Eyed People åbner udstillingen Love Peace Piece i container på Onkel Dannys Plads på dagen
På vegne af TID TIL FRED – aktiv mod krig og hele arbejdsgruppen for FREDSLØB 2018, Lizette Lassen.
Kontakt enten pr. mail fredsloeb@tidtilfred.nu eller pr. telefon 20761109.