Shanghai og jøderne under 2. verdenskrig

Dansk-Kinesisk Forenings foredrag

Onsdag den 30. august 2017 kl. 19.30

Shanghai og jøderne under 2. verdenskrig

Foredrag af Arabella Neuhaus, forfatter og socionom

 

Hvor mange er egentlig klar over, at Shanghai var så godt som det eneste sted i verden, der gav jøder på flugt fra nazismen mulighed for ophold? Det overraskede i hvert fald aftenens foredragsholder under hendes research til en bog om livet i Shanghai op til 2. verdenskrig. Arabella Neuhaus har i flere år beskæftiget sig med Shanghais historie i forbindelse med hendes kommende bog, der er inspireret af hendes mors dagbøger fra hendes forældres ophold i byen op til 2. verdenskrig, netop i den periode, hvor der kom mange jødiske flygtninge til byen. Arabella har besøgt Shanghai flere gange, herunder også byens jødiske museum. Hun vil vise uddrag af interviews med tidligere jødiske flygtninge og fortælle om og vise billeder fra det Shanghai, de jødiske flygtninge kom til.

Alle arrangementer bliver afholdt i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, 1711 København V (i gården bagved Cafe Mandela).